En sund glød kan være mere end blot et kosmetisk ideal. Forskning fra University of St Andrews tyder på, at subtile ændringer i hudfarven forbundet med carotenoider kan påvirke, hvor sundt og attraktivt et ansigt ser ud.
Carotenoider er naturligt forekommende gule, orange og røde pigmenter, der findes i mange frugter og grøntsager. Betacaroten, lycopen og beslægtede forbindelser er velkendte eksempler. Når carotenoider indtages, ophobes nogle af dem i huden, hvor de kan bidrage til en subtil gulgylden farve. Forskning tyder på, at mennesker er følsomme over for disse forskelle i ansigtets udseende.
Forskerne Ian Stephen, Vinet Coetzee og David Perrett undersøgte dette fænomen i en række studier offentliggjort i Evolution and Human Behavior. De fandt, at personer med et større indtag af carotenoider samt frugt og grøntsager havde en mere gullig hudfarve, og hudmålingerne var i overensstemmelse med en større carotenoidpigmentering.
Men det særligt interessante resultat handlede om opfattelsen.
Da deltagerne fik mulighed for at justere fotografier af ansigter, så de så så sunde ud som muligt, øgede de den carotenoidrelaterede hudfarve. Forskerne fandt, at denne carotenoidfarvning bidrog mere til det foretrukne sunde udseende end tilsvarende ændringer forbundet med melaninpigmentering. Resultaterne understøttede idéen om, at carotenoidfarvning kan fungere som et synligt signal forbundet med kost og oplevet sundhed.
Efterfølgende forskning fra St Andrews undersøgte tiltrækningskraft mere direkte. Carmen Lefevre og David Perrett sammenlignede ansigtsfarve forbundet med carotenoider med farve forbundet med melanin. Højere niveauer af begge blev vurderet som mere attraktive end lavere niveauer, men når graden af farveændring var den samme, foretrak deltagerne konsekvent carotenoidfarvning frem for melaninfarvning.
Med andre ord er den ønskede ”gyldne glød” ikke nødvendigvis det samme som blot at have en mørkere solbrun farve.
Der kan være en evolutionær forklaring. Hos mange dyrearter fungerer carotenoidbaseret farvning som et synligt signal i forbindelse med partnervalg. Carotenoider har også antioxidative funktioner, og hos mennesker er deres påvirkning af hudens farve forbundet med indtagelse af frugt og grøntsager. Forskere har derfor foreslået, at menneskers følsomhed over for carotenoidrig hud kan repræsentere et perceptuelt signal relateret til tilstand og sundhed.
En anden undersøgelse fra St Andrews testede interessant nok, om mennesker blot foretrak selve farven. Forskerne sammenlignede normale ansigter med forvrængede billeder med sammenlignelige farver. En øget carotenoidfarvning gjorde ansigterne mere attraktive, men havde ikke samme effekt på de forvrængede billeder. Det tyder på, at præferencen specifikt hænger sammen med, hvordan farven fremstår i menneskelig ansigtshud, snarere end blot at være en generel præference for gyldengule farver.
Forskningen peger derfor på et interessant princip ved menneskets udseende: Det, vi opfatter som en levende og sund hudtone, kan delvist afspejle biologiske pigmenter fra kosten.
Den velkendte idé om, at nogen ser ud til at ”gløde”, kan altså have mere videnskab bag sig, end vi måske er klar over.